---
title: "Motivationstarif"
description: "Udnyt varmen og spar penge"
date: "2026-03-16"
created: "2026-03-03"
---

[Hjem](https://gauerslund-fjernvarme.dk/)

                    [Priser](https://gauerslund-fjernvarme.dk/priser)

                [Motivationstarif](https://gauerslund-fjernvarme.dk/priser/motivationstarif)

# Motivationstarif

**Det handler om returtemperaturen**

Motivationstariffen betyder, at det ikke kun er forbruget, der har indflydelse på, hvad du skal betale. Din regning afspejler også, hvor godt du udnytter varmen i fjernvarmevandet, før det sendes retur til varmeværket.

Har du en god og lav returtemperatur, belønner vi dig med en lavere varmepris. Har du derimod en høj returtemperatur, får du en højere varmepris.

**4 gode grunde til at bruge motivationstarif**

- Motivationstariffen fordeler omkostningerne til fjernvarmeproduktionen efter, hvor meget hver forbruger belaster systemet og ikke kun efter, hvor meget hver enkelt bruger.
- Vi kan sænke temperaturen i ledningsnettet og dermed få et mindre varmespild.
- Vi skal pumpe mindre fjernvarmevand rundt i systemet, og det sparer el til pumperne.
- Vi kan bedre transportere varmen ud til nye forbrugere i det eksisterende led¬ningsnet.

Alt i alt giver det en bedre varmeøkonomi, der kommer alle til gode!

Hvis du udnytter varmen godt og har en lav returtemperatur, bliver din varmepris også lavere.

**Fradrag i varmeprisen**

Hvis din målte returtemperatur er lavere end den, vi forventer, bliver du belønnet med et fradrag på 1 % af den variable pris pr. grad, den er lavere.

**Neutral varmepris**

Hvis din målte returtemperatur er 0 til 5 °C højere end den, vi forventer, får du hverken tillæg eller fradrag.

**Tillæg til varmeprisen**

Hvis din målte returtemperatur er mere end 5 °C højere end den, vi forventer, skal du betale et tillæg på 1 % af den variable pris pr. grad, den er højere.

Tillægget kan ikke overstige 25 %, og fradraget kan højst blive 14 % af den variable varmepris.

### Vi tager højde for din fremløbstemperatur

![](https://gauerslund-fjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/bb6a6f96-6118-48a4-e0c7-08de1aad17a2?width=800)
Hvis du bor tæt på varmeværket får du varmere vand, end hvis du bor længere væk. Det tager vi højde for, når vi beregner din varmepris med motivationstariffen.

*Her kan du aflæse, om du skal betale ekstra eller får penge tilbage. Du skal bruge din gennemsnitlige fremløbstemperatur og returtemperatur for at placere dig rigtigt.*

**OBS!! der regnes ikke motivationstarif på installationer hvor der i varmeregnskabsåret er sket:**

 **​**

**1. Flytning**

**2. Nye installationer**

**3. Hvis Gauerslund Fjernvarme vurderer at der er fejl i beregningsgrundlaget**

## Tjek din motivationstarif

Her kan du se, om din aktuelle afkøling er god nok. Du skal bruge din fremløbstemperatur og din returtemperatur. Temperaturerne kan du aflæse på din måler. [Se vejledningen til din måler her.](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/7bd103f5-60a9-4b73-8534-89a706f345f8 "Se vejledningen til din måler her.")

![](https://eforsyning.dk/media/61176/radiator_gul.png)
			Indtast din fremløbstemperatur:


Indtast dit årsforbrug i MWh:

Denne beregning regner på aktuel pris, ønskes en nøjagtigere beregning anbefales det, at den foretages på E|Forsyning.

**​**

### Er din returtemperatur for høj?

Vi vil gerne hjælpe dig med at få en god returtemperatur. Derfor tilbyder vi gratis hjælp og vejledning pr. telefon til indstilling af dit fjernvarmeanlæg, hvis der er behov for det. Der kan være flere årsager til, at anlægget ikke yder det, vi forventer:

- Det er ikke indstillet korrekt eller trænger til vedligeholdelse.
- Hvis anlægget ikke kører optimalt, kan det være fornuftigt at skifte det.

For anlæg der skal betale motivationstarif tilbydes hjælp og rådgivning ganske gratis. Hjælp til indstilling omfatter ikke reparation, reservedele eller udskiftning.

Gauerslund Fjernvarme vil lave en prioritering således vi hjælper de værst stillede først.

Ring til os på telefon 7586 6174, og hør nærmere.

## Sådan får du en bedre returtemperatur

###

                                    Radiatoren

- Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens.
- Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden.
- Åbn for luftskruen, hvis der er en rislende lyd i radiatoren. Hold en klud under for vanddryp.

###

                                    Gulvvarme

- Find en passende indstilling, og undlad så yderligere regulering af temperaturen.
- Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning.

###

                                    Returtemperatur

- Jo koldere returtemperaturen er, jo bedre har du udnyttet varmen i fjernvarmevandet.
- Radiatorernes returrør skal føles kolde eller håndvarme.

###

                                    Hold øje med forbruget

- Aflæs din måler en gang om måneden. Så har du styr på dit forbrug og kan hurtigt opdage eventuelle store udsving.
