Information
Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig
Hidtil har vi afregnet fjernvarmen udelukkende efter forbrug. Fra 1. juni 2015 bliver det ændret, så du også betaler i forhold til, hvor meget du belaster varmesystemet.
Det handler om returtemperaturen
Motivationstariffen betyder, at det ikke kun er forbruget, der har indflydelse på, hvad du skal betale. Din regning afspejler også, hvor godt du udnytter varmen i fjernvarmevandet, før det sendes retur til varmeværket.
Har du en god og lav returtemperatur, belønner vi dig med en lavere varmepris. Har du derimod en høj returtemperatur, får du en højere varmepris.
4 gode grunde til at bruge motivationstarif
- Motivationstariffen fordeler omkostningerne til fjernvarmeproduktionen efter, hvor meget hver forbruger belaster systemet og ikke kun efter, hvor meget hver enkelt bruger.
- Vi kan sænke temperaturen i led¬ningsnettet og dermed få et mindre varmespild.
- Vi skal pumpe mindre fjernvar¬mevand rundt i systemet, og det sparer el til pumperne.
- Vi kan bedre transportere varmen ud til nye forbrugere i det eksisterende led¬ningsnet.
Alt i alt giver det en bedre varmeøkonomi, der kommer alle til gode!